Menu

VB 1968 Fodboldskole 2020

Der arbejdes selvfølgelig på den anden VB 1968 Fodboldskole. Vi giver aldrig op i Værebro. Formålet er at sikre, at børn kan komme på fodboldskole i sommerferien uanset økonomisk formåen og være en del af et fællesskab. Fodboldskoler der typisk udbydes i DBU og klub regi starter med et deltagergebyr på ca. 900,- kr. op til 3.500,- kr. Afviklingen planlægges at foregå ugen før skolestart fra mandag den 3. august til fredag den 7. august på Skovbrynet Skolebane.

Skabelonen er den samme som sidste år:

For kun 120,- kr. får deltagerne en spændende og lærerig uge med fodboldtræning og sjov fra kl. 9:00-15:00 alle hverdage. Alle deltagerne får desuden:

  • Træning inspireret fra DBU's Fodboldskole
  • Kamptøj bestående af t-shirt, shorts og strømper
  • Egen personlig drikkeflaske
  • Select fodbold
  • Gratis frokost hver dag, så de slipper for mors kedelige madpakke
  • Frugt til træningen
  • Diplom for deltagelse
  • Garanteret nye venskaber

Der arbejdes på at skaffe de nødvendige midler og følgende støtter vores projekt på nuværende tidspunkt:

  • DIF og DGI's foreningspulje
  • Gladsaxe Kommunes sommerferieaktiviteter for børn
  • Jyske Bank i Bagsværd
  • Trine Græse, Borgmester i Gladsaxe
  • Arbejdernes Landsbank i Søborg
  • Værebro Tandlægecenter /v Poul Munch

Der er dog et stykke vej endnu før vi kan realisere Fodboldskolen, som beskrevet ovenfor. Så alle gode idéer til hvordan den kan realiseres modtages med kyshånd. Skriv til skoleleder Jørgen Franck eller ring på mobil: 21218680